|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
|
|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
Fra RIK'S BENZO RESEARCH 1 oversat af webmaster.
af Rik Roberts, On the Road in USA.
GABA eller gamma aminobutyric acid er en protein baseret aminosyre, der fungerer i centralnervesystemet som neurotransmitter. Det letteste er at opfatte den som nervesystemets budbringer. Den kaldes en hæmmende transmitter, idet den formindsker nervens pirrelighed og forårsager en dæmpning af nerveimpulserne hvilket resulterer i en oplevelse af afslappethed og formindsket angst.
Benzodiazepinerne binder sig på eller nær ved GABA stederne på nervecellen og bevirker at flere klorid-kanaler åbner sig, forbliver længere åbne eller forøges i antal. Det er ligesom små porer i nervevævet som tillader nerven at blive mindre påvirkelig og mere afslappet. Nerven vil ikke reagere så kraftigt på påvirkninger eller der skal mere til for at få den til affyre en impuls, når den er bundet af benzodiazepin.
Efter at være udsat for benzodiazepiner, opbygger nervecellen millioner af ekstra kalcium-kanaler efterhånden som tolerancen overfor medicinen vokser. Denne abnorme udvikling af kalcium-kanaler er en fysisk ændring i nervevævet og betragtes som ødelæggende. Ingen anden medicin bevirker denne alvorlige neurologiske ændring.
Så snart den hæmmende effekt af benzodiazepin fjernes har nervecellen milliarder af nye kanaler til affyring af impulser, som ikke dæmpes af benzodiazepin. Nerven bliver overfølsom. Den vil have meget lettere ved at affyre impulser og det er kraftigere udladninger end fra en sund nervecelle. Endvidere sender den sine impulser i andre retninger end en sund nerve og alt dette kan sammenlignes med et elektrisk stormvejr i hjernen.
Eftersom benzodiazepiner har en særlig "forkærlighed" for hjernestammen påvirkes de basale biologiske funktioner såvel som følelseslivet. Nedtrapningens bizarre fysiske og følelsesmæssige symptomer kommer af at milliarder af nerveceller sender for mange impulser, sender impulser til de forkerte celler og sender impulser alt for let. Dette kaldes op-regulering. Helbredelse kræver lang tid for cellerne til at nedregulere ved at hele de milliarder af kalcium-kanaler, som benzodiazepinet dannede. Nervevæv er længere om at hele end andet væv.
Fordi nervecellerne arbejder på en fast niveau kan de blive "spjættende" ved nedtrapning. Først ved at være for letreagerende det ene sted og siden den andet sted. Kortslutning i et område af hjernen den ene dag og fejlimpulser i et andet område den næste dag. Dette er årsagen til at symptomerne konstant skifter og der kan komme nye symptomer måneder eller år efter man er holdt op med medicinen.
Der dannes ikke nye hjerneceller efter nedtrapningen. Enhver af de milliarder af hjerneceller skal lukke kalcium kanalerne og lære at styre deres følsomhed, hvilket de gør efterhånden! Da hjernen er letpåvirkelig af diæt, bevægelse, stress, indtagelse af kemiske stoffer og systematisk afslappelse, er disse vejen til helbredelse. Anden medicin kan give en vis lettelse (eller forårsage øgede abstinenser), men bidrager ikke til hjernens helbredelse.
Urtemedicin kan hjælpe på nogle symptomer, men helbreder ikke og indebærer øget risici, da hjernen er utroligt følsom overfor selv de mindste ændringer. Ingen har indtil nu fundet en mirakel-kur bortset fra tid og støtte. Kun dette kan risikofrit hjælpe hjernen til at fungere normalt igen.
De fleste beroligende benzodiazepiner virker angstdæmpende ved at mindske muskelspændinger rundt om i kroppen. Angst og afslappede muskler kan ikke forekomme samtidig.
Ved al sovemedicin og beroligende medicin er abstinenserne det modsatte af medicinens tilsigtede virkning - samt et par hundrede yderligere kedelige virkninger. For benzodiazepiners vedkommende er eftervirkningerne ved at stoppe med medicinen bl.a. en række problemer i muskler og led. Lige fra små spændinger til invaliderende smerter og sklerose-agtige symptomer. Tyggemusklen (og andre) kan forårsage kæbeledssmerter der skabes af disse kraftige muskler, som kan lave det kæmpe tryk, der skal til for at tygge maden.
Det fleste oplever at følgende muskelgrupper er de mest påvirkede i nævnte rækkefølge: hoved/ansigt, hals/skuldre, ryg, ben, bagdel, hænder. Der kan også være andre muskelproblemer så f.eks. din håndskrift bliver forkert og sjusket, synsforstyrrelser, ledproblemer, rysten, rykninger, spjæt og balance og svimmelhedsproblemer. Dette skyldes alt sammen benzodiazepinets beskadigelser af hjernen - uanset hvor længe siden det var i kroppen.
Det er ikke ualmindeligt at folk, som tager toleranceudviklende medicin, (benzodiazepiner), har ubehagelige virkninger, når der skiftes fra originalmedicin til et kopiprodukt, eller fra den en kopi-medicin til en anden.
Loven (i USA) kræver, at kopimedicin blot skal være 80% lig originalmedicinen. Det kan være i biologisk virkning eller i kemisk struktur. De kan også indeholde bindemidler eller fyldstoffer, som ikke findes i originalmedicinen. Når de engang er godkendt af lægemiddelstyrelsen (i USA), testes de ikke igen og kan komme fra udenlandske laboratorier, som ikke er så omhyggelige som de store medicinalfirmaer.
Den nervemæssige op-regulering, der sker med benzodiazepiner, gør mange mennesker overfølsomme overfor alle kemikalier, så selv små ændringer i medicineringen kan give symptomer - sædvanligvis forøgede abstinenser på grund af ændret biologisk virkning.
Derfor er det bedste at bruge originalmedicinen ved nedtrapning.
Dette er uden tvivl det oftest stillede spørgsmål, og svaret er meget individuelt.
Klinisk set følger nedtrapning en normal fordeling. En lille procentdel har det meget bedre efter 6 måneder, de fleste har det godt efter 18 måneder og nogle har abstinenser i årevis.
Personligt var jeg meget invalideret i 4 år og havde efter 9 år stadig en overfølsomhed overfor stress, som jeg ikke havde før de 18 måneder hvori jeg tog en lav dosis benzodiazepin. Jeg har også set nogle patienter, som afgiftede hurtigt og havde meget begrænsede symptomer i mindre end 2 uger.
Hvis nogen giver udtryk for, at abstinenserne er overstået hos de fleste på 28 dage, kan du være sikker på, at de ved nærmest ingenting om benzodiazepinnedtrapning. Problemet er, at adskille en angstforstyrrelse fra abstinenserne. De fleste læger kender for lidt til benzodiazepin-nedtrapning til at kunne se forskellen, og giver patienten benzodiazepiner igen, selvom patienten ville have meget lidt naturlig angst tilbage, hvis nedtrapningen havde fået lov til at forløbe til ende.
En af de mest frustrerende ting ved benzodiazepin forårsaget sygdom er, at du jo godt kender din krop og ved hvordan dine normale og rigtige følelser er, både de gode og dårlige. Hvis en læge siger noget andet, som du føler dig tvunget til at acceptere, så find en anden læge!
Når vi kommer til lægen med vores symptomer, benytter han sig af et udvælgelsessystem for at diagnostisere. Det er en indsnævringsproces, hvor han finder frem til hvilke symptomer du har og hvilke du ikke har. Forhåbentlig kommer han så til en korrekt diagnose baseret på den medicinske viden han har erhvervet.
Ved benzodiazepin abstinenser er der de samme symptomer som ved angst og depression. Der er også et dusin andre bevislige symptomer, som dog ikke svarer til nogen kendte sygdomme og derfor holdes udenfor diagnostiseringen som værende psykologiske fænomener.
Det giver mulighed for forkerte diagnoser, fordi lægen ikke genkender benzodiazepin abstinenserne og symptomerne. Det er dog også et resultat af uvidenhed og dovenskab. Da han ikke genkender det bizarre benzodiazepin symptomkomplex og ikke ønsker at reflektere dybere over en kriseramt patient laver han en hurtig diagnose. Almindeligvis, at din egen angst er vendt tilbage, hvorefter du får mere medicin.
Læger får meget lidt at vide om angstforstyrrelser i deres uddannelse. De meste får de af vide af farmaceutiske sælgere eller på luksusprægede seminarer. Denne efteruddannelse er 100 % medicinbaseret og skræddersyet til at indgive den opfattelse at alle angstformer er sygelige tilstande, som kun kan behandles medicinsk.
Den almindelige læge vil kun se en simpel angstforstyrrelse og vil udskrive alle former for kemiske blandinger indtil du er i så store vanskeligheder, at du bliver en problem-patient. Når du er nået hertil, er du blevet en større belastning (han kan ikke reparere dig og han kan ikke se, at han selv har skabt problemerne) og du vil blive afvist med en banal diagnose eller henvist til en anden læge - eller hvis du er meget uheldig får du en omgang "kemoterapi".
Vi kan ikke forvente at lægerne skal hjælpe med disse problemer. Det er ikke acceptabelt for den medicinske / farmaceutiske verden at erkende at benzodiazepiner kan give langvarige skader. Ved at gøre det ville den fjerne en af de største medicinske pengemaskiner nogensinde (0,5 mg Alprazolam sælges til hospitalerne for 25 øre) og det ville fjerne den kemiske spændetrøje lægerne udskriver til nervøse patienter, dem som stiller for mange spørgsmål eller bare ikke rigtig passer ind i den reglementerede diagnose. Indviklede tilfælde er besværlige for den læge, som forsøger at betjene 6 patienter i timen (den tid de har lært er nok til at diagnostisere og behandle en patient).
Jeg kender godt følelse af at være fuldstændig alene, stærkt lidende og forsøge på at få mening i noget du ikke ved noget om. Jeg havde min værste tid før jeg fik kontakter og viden via Internettet.
For de fleste mennesker på nedtrapning er den bedste kur ingen støttemedicin og ingen læger, men masser af menneskelig støtte. Hjernen vil helbrede sig selv - med kemikalier er resultatet usikkert.
Blandingen af alkohol og benzodiazepiner er utroligt ødelæggende og kan endog være skæbnesvanger.
Alkohol og benzodiazepiner virker på de samme nerve-receptorer i hjernen. Alkohols virkning er midlertidig og fremkalder ikke strukturelle ændringer. Benzodiazepiner har en evne til - via tolerance virkningen og andre endnu ukendte virkninger - at ændre GABA receptorens struktur, klorid-kanalerne og muligvis meget mere, som vi ikke har undersøgelser, der kan afgøre.
Ved at blande alkohol og benzodiazepiner opstår afhængigheden og tolerancen meget hurtigere. Nerve op-reguleringen er mere alvorlig og kan være årsag til mere smertefulde og langvarige abstinenser.
Mange patienter tror, at alkohol letter deres angst og abstinenser. Denne lettelse er meget midlertidig, mens den nervemæssige beskadigelse øges en smule hver gang. Hvis du vil vide hvordan din hjerne føler det, når den bades i alkohol, så prøv engang at hælde ren alkohol i et åbent sår. For dine neuroner er det meget værre.
Endelig kan blandingen af alkohol og benzodiazepiner standse dit åndedræt med døden til følge.
Der findes ikke nogen offentliggjorte undersøgelser, men det er en klinisk iagttagelse, at så snart en person, som tidligere havde angstforstyrrelser, har gennemført hele nedtrapningsprocessen har han/hun ingen eller ringe angst. Dette gælder især for dem, som har haft besværlige og langvarige abstinenser. Det var tilfældet for mig.
Faktisk havde jeg så lidt angst, at jeg betragtede mig selv som 100% kureret. Jeg holdt op med mine personlige øvelser, der er så vigtige for at takle angsten, og så vendte problemerne tilbage. Jeg tror det handler om, at de receptorer, der har med angst at gøre, er blevet mindre følsomme i løbet af en alvorlig abstinensproces. Under normale omstændigheder ville dette fjerne vores efter-benzo angst. Imidlertid er vores fysiologi indstillet på at udvikle sig, selvom vi ikke tager hensyn til vores følsomme natur.
Efter mange års lindring skal jeg nu grave mig ud af en intens seks måneders påmindelse om, at jeg ikke er uovervindelig.
Du må ikke tro, at den abstinensangst du oplever nu eller måske mange år senere (det tager lang tid at blive helbredt) er dig til syvende og sidst. Angsten lyver, når den hvisker (eller råber) til dig, at den er der endnu. Det er ikke rigtigt. Det er nu, at du skal gøre dine angstdæmpende foranstaltninger til rutine. Vi skal passe på os selv. Engang forsøgte vi at undgå livets udfordringer ved at tage en pille, men prisen var høj.
Jeg var nødt til at skifte arbejde, livsstil, ægteskab og mange andre ting for at få et liv med mindre stress og mere i overensstemmelse med mine indre behov. At være topdirektør eller rødekorshjælper passede ikke med mine indre behov.
Det er klogt at pleje til sig selv; det styrker dit selvværd, så du behandler dig selv ordentligt. Mange angstforstyrrelser skyldes problemer i barndommen og et indre behov for omsorg og kærlighed. Mange af os fik aldrig et ordentligt eget selvværd og det uundgåelige nervesammenbrud kom - eller kommer!
Beskeden er klar: Som tiden kommer vil du få ro og helbredelse. Tag imod udfordringen, når noget forekommer dig umuligt at lave om, men vær sikker på at det er hårdt arbejde.
Når Gud siger at Han ønsker at gøre dig rask og du siger OK, men bed mig ikke om det ene og heller ikke det andet, så stopper helbredelsesprocessen. Vi sidder tilbage med smerten, hvis vi ikke beslutter os for at komme videre - først da vil der sker fremskridt med vores helbredelse.
Ved de fleste medicinske forstyrrelser er videnskaben ret god til at forudsige en given sygdom på et givent stadie. Det betyder dog ikke, at den kan tage fejl.
500.000 kroners spørgsmålet med benzodiazepiner lyder: Hvor dårligt, hvor længe og betyder det, at jeg skal have det sådan altid??? Når jeg eller andre udtaler sig om, at noget almindeligvis er på den og den måde, så betyder det blot, at sandsynligheden derfor følger en normal fordeling. Bare fordi du er anderledes og måske stadig har symptomer, som hos de fleste forsvandt på et tidligt tidspunkt, har det ikke noget at gøre med dine muligheder for at blive helt rask.
Det eneste, der er sikkert ved benzodiazepinnedtrapning, er dets uforudsigelighed. Vi mennesker kan godt lide forudsigelighed, vil vil gerne have kontrollen eller vide, at andre har den - det giver os sikkerhed. Benzodiazepinafhængighed trykker på alle de psykologiske knapper, vi har, såsom angst, frygt, manglende følelse af kontrol, uvirkelighedsfølelse, dommedagsfølelse, depression, kæmp-eller-flygt reaktioner, fysisk ødelæggelse osv.
Det er kun en øvelse i mental masturbation at forsøge at sammenligne symptomerne i et forsøg på at pejle sig ind på resultatet for dit vedkommende. Hvis du finder den rette person i den rette situation kan du måske synes, at du har det bedre i et kort øjeblik, men du kan også blive forskrækket, fordi du har det andreledes, og det kan betyde, at du er i en elendig tilstand.
Kontrolforanstaltninger er en del af enhver angstforstyrrelse og det er et helvede at være uden denne kontrol. Det kan lyde en smule mystisk, men er dog ikke en religiøs indblanding, når jeg alvorligt mener, at vi alle har en iboende kraft, der hjælper os, mens vi går gennem helvede på jord. Jeg har set det mange gange på hospitaler. Jeg ved, det var i min kone. Mine abstinenser var så alvorlige og langvarige, at jeg ville have været død, hvis jeg ikke var blevet taget i sidste sekund før afgrunden. Det underlige er, at vi aldrig føler kraften i os; vi føler os altid svage, nedbrudte og sårbare. Det, at andre før dig ikke er faldet dybere end tilfældet er, bekræfter kendsgerningen. Der er noget større end vores frygt, som er i os på trods af sygdommen.
Gør absolut alt hvad der er helbredende og livsbekræftende. Hold dig fra skadelige ting. Den mirakuløse kraft, der gør, at vi trækker vejeret, vil reparere skaderne på sin egen måde. For hvert sekund du er benzodiazepinfri, er der tusindvis af nerver, der reparerer sig og bringer dig tilbage til sundhed og helse.
Benzodiazepinabstinenser og angst er straf nok i sig selv uden man behøver ikke at have andre sygdomme samtidig (f.eks. skizofreni eller kræft). Jeg har altid følt, at vidste jeg noget om hvorfor jeg havde symptomerne, så lettede de lidt. Her er en kort forklaring på hvorfor mange oplever frygt og angst i abstinenserne.
Når vi er afslappede og kæmp-eller-flygt beredskabssystemet ikke beslaglægger hjernens aktiviteter, er der ingen vagtsomhed overfor problemer og ingen forestillinger om sygdom. Så snart Adrenalin og paratheds-hormonerne begynder at flyde er vi straks på vagt overfor problemer for at øge vores chancer for at overleve. Vindens raslen i en busk bliver et hovedløst uhyre og et ekstra hop med hjertet bliver straks til et hjerteanfald osv. Det er fordi alle sanser bliver forstørret og kæmp-eller-flygt beredskabet og hjernen gennemløber bekymringsarkivet for alt tænkeligt. Jo mere kreativ du er, jo værre er de ting du udtænker.
Hvis vi var i overhængende fare ville vi takke Gud for disse egenskaber. At have dem i konstant alarmberebskab på grund af stress/angst eller fordi kemikalier sætter os i en kronisk overstimulering får den udmattede hjerne til at fremmane bizarre tanker og forestillinger.
Et billede på dette er at normal afslappet tilstand er ligesom en lommelygte der lyser på et begrænset område. Når kæmp-eller-flygt systemet aktiveres er det som et søgelys, der leder efter problemer i enhvert hjørne og krog. Tænk på et dyr, der hører en forstyrende lyd - alle sanser er på i løbet af et øjeblik - og straks efter kan det blive skræmt og flygte. Med abstinenser er vi i konstant overbelastning og skønt vores krop siger os, at vi skal flygte har vi ingen steder at gå hen, hvorfor vi bare kan sidde og lide af frygt og forstyrede tanker.
Vi er indrettet til at kaste os ud i kraftig fysisk aktivitet, når dette system aktiveres - løbe eller tage kampen op - men da vi ikke kan nogen af delene, kommer vores hormoner op at køre. Dette beredskabssystem er konstant i alarmberedskab og vi bliver ubønhørligt udmattede mens hjernen leder med lys og lygte efter en forklaring. Så kommer de værste dæmoner man kan forestille sig, mens hjernen spejder efter enhver årsag til at være i alarmberedskab.
Næste gang du har disse frygtelige tanker, prøv så at huske på, at det bare er hjernen, som er på heksejagt og prøv at se humoristisk på det, mens det går over stok og sten. Kæmp-eller-flygt systemet er en glimrende forsvarsmekanisme, som fungerer helt fint bare det ikke får benzodiazepin.
Identitetstab er karakteriseret ved vedvarende eller tilbagevendende tilfælde af "... adskillelse eller fremmedfølelse over for sig selv. Personen kan opleve sig selv som en automat... Der kan være en følelse af at være en udefra kommende iagttager af ens egne sjælelige processer... Forskellige typer af følelsesløshed, mangel på følelsesmæssig genklang... er ofte tilstede". Uvirkelighedsfølelse (oplevelses af at den ydre verden er mærkelig eller urealistsk) kan også være tilstede.
Mange af de lidende beskriver det som "forfærdende", "som at miste følelsen af at være i live", "en levende død", "som at være adskildt fra sin egen krop, sine elskede, sine følelser..." Folk siger, det er som om deres tanker er fyldt med bomuld. Mange beskrever uvirkelighedsfølelsen: Som om verden omkring dem er som en film, eller at de er adskilt fra andre mennesker med en usynlig glasvæg.
Jeg har kendt adskillelige mennesker i benzodiazepinnedtrapning, hvis eneste symptom var depression. Jeg tror ikke, at den nøjagtige fysiologi er kendt, men eftervirkningerne minder meget om dem som speed- og kokainbrugerne har.
Det menes, at de som er ude af stand til at producere store mængder af visse neurotransmitterne lider af en alvorlig depression efter et "trip". Ligesom benzodiazepin abstinenser er det almindeligt at have en vis depression, men nogle mennesker har stærke oplevelser ved udløsning af transmitterne og er ude af stand til at kompensere for de stimulerendes midlers krav.
Du kan være meget neurologisk stimuleret og ikke registrere mange udvendige signaler - mens den kemiske smeltedigel i hjernen bruger enorme mængder af neuro-kemikalier.
Det er kendt, at gymnasisk og motion er den bedste måde at bekæmpe depression på uden risiko for bivirkninger. US Air Force lavede intensive studier for at deres piloter ikke skulle få flyveforbud på grund af medicinering. 8 uger med 30-45 minutter pr. dag med energisk motion var mere effektivt end antidepressanter.
Dele af angst/abstinens symptomkomplekset skyldes lavt blodsukker. Der er normalt intet i vejen med det system, der regulerer blodsukkeret. Lavt blodsukker er normalt efter stress og angst.
Når kæmp-eller-flygt systemet er aktiveret (konstant på grund af abstinenser / stress / angst) kommer der spændinger i musklerne, som giver et kæmpe sukkerforbrug selv i hvile. Det overstiger ofte den mængde der normalt cirkulerer i blodet, så kroppen må gøre brug af sine reserver. For at den kan det, må den udløse adrenalin og andre stimulerende hormoner.
Symptomerne på lavt blodsukker minder om abstinenser, angst, fysisk ubehag og depression og forårsages primært af 2 systemer:
Der er et par ting, som du kan gøre for at formindske effekten af det hurtige sukkerforbrug:
En af de mest ødelægende ting ved denne process er, at den er snigende. Symptomerne på lavt blodsukker er så sammenhængende med symptomerne på stress, angst og abstinenser at det bliver svært finde ud af, hvad der er hvad. Gør man ikke noget ved dem bliver lidelsen bare værre. Selv om en prøve skulle vise, at dit blodsukker er normalt, kan du være sikker på, at du har sukkerproblemer, hvis du er under stress.
Benzodiazepinabstinenser og angst er straf nok i sig selv uden man behøver at have andre sygdomme samtidig (mental sygdom, skitzofreni, kræft osv.). Jeg har altid følt, at hvis jeg vidste "hvorfor" om mine symptomer, ville det fjerne noget af styrken og frygten. Her er en kort forklaring på, hvorfor så mange er så bange for angst/abstinenser.
Når vi slapper af og kæmp-eller-flygt parathedssystemet ikke er engageret i dele af hjernen (hovedsagelig det reticulare aktiverings system) falder afsøgningen efter problemer og tanker om sygdom og elendighed stopper. Så snart Adrenalin og parathedshormonerne begynder at flyde, er vi bygget til at søge efter problemer for at sikre vores overlevelse. Vindens susen i en busk bliver et hovedløst uhyre, et hop i hjerterytmen bliver til et hjertetilfælde osv. Det er fordi følelserne forstørres i kæmp-eller-flygt paratheden og hjernen afsøger sin kæmpe negative database for ENHVER ting der kunne ske. Jo mere kreativ du er, jo værre ting kan du forestille dig.
Hvis vi befandt os i en kritisk overlevelsessituation ville vi takke Gud for denne evne. At have den konstant tændt på grund af stress/angst eller kemikalier sætter os i en kronisk overstimulering og får den udmattede hjerne til at fremtrylle endnu mere bizarre tanker og forestillinger.
En måde at billedliggøre processen på, er at normal afslappet bevidsthed er ligesom en lommelygte, der fokuserer på en begrænset mængde information, når kæmp-eller-flygt systemet aktiveres kigger søgelyset efter mulige problemer i en hver krog. Hvis du vil se et eksempel på denne biologiske reaktion, betragt så et dyr, når det hører en forstyrrende lyd - alle sanser tændes på en brøkdel af et sekund - hvis det bliver for meget starter frygten og det flygter. Under nedtrapning er vi i en tilstand af konstans overbelastning og mens vore kroppe siger, at vi skal løbe, har vi ingen steder at løbe hen, og vi sidder og lider med frygt og forstyrrende tanker.
Vi er indrettet til at engagere os i kraftig fysisk aktivitet, når dette system aktiveres - løbe og kæmpe - når vi ikke kan gøre nogen af delene, indsætter vi vores hormoner. Når dette parathedssystem konstant er tændt kommer vi til den ubønhørlige udmattelsesfase, hvor hjernen søger i de mørkeste gemmer efter et "hvorfor". Det er her den værst tænkelige dæmon lurer og hjernen søger efter enhver negativ mulighed for den fortsatte parathed. Jo længere paratheden varer jo mere outrerede er de muligheder hjernen vil nære.
Næste gang du har disse frygtindgydende idéer, prøv så at huske på, at det kun er hjernen uhyret jagter. Find på noget sjovt, når det går over stok og sten efter problemer. Kæmp-eller-flygt systemet er en vidunderlig gave for vores overlevelse - og virker fint, når vi ikke har fået en eneste benzo. Den gode nyhed er, at det alt sammen går i orden, når vi er helbredte.
Jeg har fået en del spørgsmål om min fars død på grund af for hurtig nedtrapning fra Alprazolam. Jeg har nævnt at han hjerte bogstavelig talt eksploderede, hvilket en del har spurgt om.
Ved opduktionen var der flere sprængninger af hjertets blodårer og en del mindre blodpropper. Vi ved ikke nok om de processer der foregår ved benzodiazepinnedtrapning, men vi ved, at det er en nervemæssig parallel til at træde speederen i bund på en bil der kører ned ad bakke og hvor bremserne ikke virker. Ødelæggelserne i GABA-systemet og ion-kanalerne gør det umuligt for hjernen at få kontrol over de omsiggribende påvirkninger.
Et bi-produkt ved denne mangel på kontrol er at blodbanerne overfyldes med stimulerende hormener mest adrenalin. Dette har en dramatisk indflydelse på puls og blodtryk samtidig med at blodårerne trækker sig sammen - en sikker opskrift på hjerteproblemer. Der er tusindvis af dødsfald hvert år på grund af kokain, medicin der påvirker det sympatiske nervesystem, og urter som Ma Huang, Mormon Te, ledris og lignende kan have samme virkning.
Risikoen for hjerteproblemer bunder i en ukendt sammenhæng mellem predisponering, tid og dosis af benzodiazpin, almindelig tolerancedannelse og afgiftningsfremgangsmåde. De fleste er unge og stærke nok til at den eneste komplikation er hjertehop eller hjertebanken. Heldigvis holder de sig også til et ordentligt nedtrapningsskema, så disse komplikationer ikke indfinder sig.
Jeg har fået en email om, at jeg gør folk bange. Det bør de også være. Benzodiazepiner er en ekstrem kraftig medicin og frygt skaber respekt. Denne forvikling er helt unødvendig, men at gå langsomt og forsigtigt frem er en passende måde forholdsregel overfor kraften i denne medicin.
Jeg har fået mange emails med spørgsmålet, hvorfor det bliver sværere jo længere man kommer ned i dosis.
Der findes nogle enkelte få, som af genetiske årsager ikke udvikler tolerance, og de føler sig bedre tilpas efterhånden som dosis nedsættes, fordi den depressive effekt fjernes. Dette er desværre et mindretal.
Af denne grund er det vigtigt, at dit nedtrapningsskema er så fleksibelt, at der er mulighed for at gå langsommere frem og for at reducere med mindre bidder efterhånden som du kommer ned i dosis. Der kan ikke vindes hastighedspræmier i benzodiazepinnedtrapning.
Jeg bliver ofte spurgt om man skal skifte fra et benzodiazepin til et andet inden nedtrapning, og hvad der give færrest abstinenssymptomer.
Det kan lyde som en fordel at skifte fra et benzodiazepin med kort halveringstid (f.eks. Alprazolam, Lorabenz) til et med længere halveringstid, fordi koncentrationen i blodet derved bliver mere konstant. I tidens løb har forskellige fremgangsmåder været populære. For 10 år siden var det et totalt skift til Fenemal, siden var det Tegretol, og nu er det Valium på grund af C. Heather Ashtons fremgangsmåde.
Skiftet til Valium blev foreslået af flere årsager, som ikke har noget at gøre med at nedtrapningen skulle være lettere eller at abstinenserne skulle være mindre efter nedtrapningen. I England, hvor Ashton bor, er der masser af Valium, den er velkendt og kan fås via deres sociale medicinordninger. Den fås også i flydende form, hvilket gør det lettere at lave fortyndinger. Nedtrapningsproceduren er altså lavet med den medicin, som lægen kender bedst.
Der er ikke noget magisk ved Valium i forbindelse med nedtrapning, og da det dækker færre receptorområder end Rivotril, vil alene et skift give nogle patienter abstinenser.
Med hensyn til hvad der vil give patienten færrest abstinenssymptomer, så har dette noget at gøre med, om du har en arvelig modstandsdygtighed overfor at udvikle tolerans, i hvor lang tid og hvilken dosis du har taget medicinen, og måske noget at gøre med hvilken medicin du har taget.
I kliniske iagttagelser af støttegrupper er der ingen bevis for, at et skift til Valium formindsker abstinenssymptomerne efter nedtrapningen. Da vi ikke kan udtrappe den samme person mere end én gang, er dette selvfølgelig en vurderingssag. Biologisk set har både Valium og Rivotril den samme virkning på nerverne; begge forårsager skader på nervens fysiske struktur og begge er egnede til at nedtrappe fra.
Om man vælger det ene eller det andet er stort set ligegyldigt. Jeg har fuld forståelse for ønsket om, at gøre alt hvad der er muligt for at mindske patientens lidelser og frygten for, at havde jeg bare gjort sådan eller sådan, ville jeg havde haft det bedre. Sandheden er at benzodiazepin afgiftning stadig er meget eksperimentel og kun lidt videnskabeligt baseret. Hvis du allerede tager et benzodiazepin med lang halveringstid, er der ingen grund til at skifte med mindre du møder en mur af utrolige symptomer og derved må ændre opfattelse. I mange tilfælde bliver receptorerne bare "vrede" og det er ingen nytte til.
Jeg har deltaget i støttegrupper for personer med angstforstyrrelser næsten siden det blev opfundet. Før vi fik det smarte Internet, var fibromyalgi velkendt for spændings-ømhed og smerter. De fleste med angst og stress led også af dette. Kronisk træthed var en naturlig reaktion det overkørte stadie af stress og angst. Når man altid er spændt er man også altid træt.
Irriteret tyktarm var et normalt symptom hos de fleste som var stressede eller overkørte. Det blev ikke anset for et væsentligt symptom, men et som forsvandt, når nerverne faldt til ro. Det var bare den naturlig del af kæmp-eller-flygt systemet, som var kronisk aktiveret.
Lige så nemt det er at fare vild i hundrevis af symptomer fra et nervesystem ude af balance mens det er på benzodiazepiner eller på nedtrapning, lige så let kan vi blive fanget i et mylder af diagnoser uden at få overblikket.
Det er uheldigt, at den etablerede medicin - og til en vis udstrækning medicinalindustrien - udskriver medicin og andre stoffer, som gør det sværere for nervesystemet at vende tilbage til normal tilstand. Denne diagnostisering og sygeliggørelse får patienten til overse de underliggende årsager til problemerne og fiksere på selve sygdommen. Som en god psykolog vil sige til dig, så snart du har en diagnose er du i vanskeligheder. Du er blevet et væsen.
I stedet for at blive syge skulle vi hellere se på, hvad det var i vores liv, der bragte os ud af balance før symptomerne dukkede op eller vi fik benzodiazepiner. Selvom du ligesom jeg skulle være født med et følsomt nervesystem, er menneskets historie et museum af valg, som ikke altid var til vores eget bedste. Vores grundlæggende beslutninger holder disse sygdomme i gang indtil det bliver så kritisk, at vi har glemt grundene til, at vi kom så langt.
En del af helbredelsen er reparationen af de fysiske skader efter benzodiazepinets skader. Den største del er en hovedrengøring af vores liv, slagtning af hellige køer ved at berøre ellers urørlige områder og se på hvordan ting kan gøres anderledes. Benzodiazepiner kommer ikke af sig selv, vi har alle levet længe uden dem, indtil beslutninger i vores liv ledte os til dem.
Den ting, som jeg lærer hver dag er, at det der virker for de fleste sandsynligvis ikke virker for mig. Jeg er anderledes, mine behov er anderledes og jeg skal være bedre ved mig selv end jeg som regel har lyst til.
Dette er ment som en advarsel fra en, som til tider har passet sig selv dårligt efter afgiftningen og er røget ud i alvorlige vanskeligheder.
Jeg havde meget kraftige abstinenser efter at have taget en meget lav dosis benzodiazepiner imod angst i det samlede tidsrum af 18 måneder inclusive 7 måneders afgiftning. Abstinenserne varede i årevis. Nu mere end 9 år efter troede jeg, at jeg var helbredt, men mit nervesystem har vist mig noget andet.
Alle os med underliggende angstproblemer er født med en høj-aktiv biologi. Tilføj så skaderne fra benzodiazepin-indtagelse og vi bliver ekstremt følsomme overfor stress i lang tid, måske for altid.
I juli fik jeg betændelse i nyrene, ingen særlig årsag, bare almindelig betændelse. Jeg gik i 8 uger med mange fejldiagnoser og frygten begyndte at tage overhånd. Så prøvede lægerne flere mediciner som jeg reagerede imod (almindeligt for enhver, der har gennemgået benzodiazepinnedtrapning, da vores fysiologi er ændret). Påvirkningen af ugers usikkerhed, mit nervøse gemyt og den nervemæssige rystelser fra disse mediciner rev mig i småstykker.
Rystende nervøs kryb jeg sammen i min autocamper i en måned alvorligt syg af at mit nervesystem var gået helt amok. Det er en gammel sandhed fra angststøttegrupperne at hver gang du får et anfald virker det anderledes på dig. Jeg har lidt af angstforstyrrelser hele mit liv og dette anfald var helt anderledes.
Jeg har udviklet en multi-kemisk følsomhed. Jeg bliver meget syg af almindelige kemikalier: Benzin, parfume, tryksværte, rengøringsmidler og næsten alt menneskeskabt. Jeg har også opdaget, at jeg ikke har godt af mobiltelefoner. Disse påvirkninger fører til endeløse angstanfald og nervesammenbrud. Som enhver med angstforstyrrelser vil sige, er det nemt at komme ind i en ond cirkel, men svært at komme ud af den igen. Nå, jeg hører stadig til den hårde kerne, jeg mediterer, motionerer og spiser en sund kost, men at berolige en arveligt disponeret, benzodiazepinskadet hjerne er noget af en udfordring.
Dette bringer mig til en pointe. For mit vedkommende og for mange af os, betyder det, at vi er afgiftede ikke, at det hele er overstået. De fleste af os er følsomme for stress i årevis. Jeg havde det så godt, at jeg rejste rundt overalt i landet og i Mexico - ingen tegn på problemer bortset fra nogle mindre benzobesværligheder. Alt hvad der skulle til var lidt stress og dæmonen slap løs.
Pas godt på jer selv, det er ikke det bare pjat.
Nu hvor jeg har overlevet 11 år med benzodiazepin eftervirkninger og adskillige gange haft angst forstyrrelser - ser jeg tilbage på mine personlige fejltagelser og dem som ofte ses hos andre, der også gør et forsøg på at blive raske.
Mennesker med angstforstyrrelser er ofte kompetente, viljestærke og har stærke egoer. De færreste af os lægger sig ned og giver op! Uheldigvis er vi også tilbøjlige til at fornægte, at vi er i en dårlig neurologisk tilstand, der forværres af psyko/sociale forhold. Dette giver sig oftest udtryk ved at føre et normalt liv på trods af et karriereræs, som vi ikke kan følge med i. Vi kan endda føle os på toppen på grund af alle de krav der stilles til os. Sagt på en anden måde, hvis vi ikke laver noget, er vi værdiløse.
Uheldigvis hober stress sig op og den underliggende ophidselse af almindelig angstforstyrrelse tvinger os til at fortsætte. Hvis du har en mindre angstforstyrrelse bliver du udfordret af et nervesystem, der mangler den stressdæmpende evne, som andre mennesker har. Det er ofte en frygt for ikke at være normal, der driver os fremad. Vores bedrifter er til stor fornøjelse -sommetider med store omkostninger. Jeg brød igen helt sammen, fordi jeg ikke kunne begrænse min livsførelse til noget mere passende for min tilstand. Min vilje og mit ønske om et normalt (eller supernormalt) liv tvang mig til at påtage mig mere end klogt var. Jeg tog mig heller ikke tid til at tage mig af selv tydelige advarselstegn.
Jeg har deltaget i angstgrupper i meget lang tid. En af de hyppigste og mest ødelæggende ting folk med angsforstyrrelser har, er hvordan de skal indrette deres liv så det tilpasses denne inhabilitet og alligevel give dem en følelse af værdi og tilstrækkelighed.
Når vi kan udholde et større tab af helbred, fred i sjælen og indre stabilitet, er de fleste af os modstandsdygtige nok til ikke at lade os gå på af ydre ting. Jeg har også lagt mærke til i årenes løb, at vi alle kan fortælle noget om mangel på sikkerhed, fornuftig opdragelse og beskyttelse. Ting vi ikke giver os selv. Jeg tør gætte på, at de fleste ville elske at blive rullet ind i et stort varmt tæppe og ligge og putte sig.
Med manglende forståelse for at møde mange af livets tilskikkelser vikles vi ind i et behov for at slippe for vanskelige valg. En væsentlig del af at blive rask er, at tage vores liv op til genovervejelse ved at tage hensyn til vores handicap med håb om at få det endnu bedre. Ikke at gøre noget ved disse fysiske og åndelige udfordringer synes at være den sikre vej til fortsat lidelse. Eller sagt med andre ord: At være ærlig overfor mig selv og passe godt på mig selv - det virkede godt for mig - indtil jeg glemte det !!!
Et almindeligt spørgsmål fra en der nedtrapper er: Hvor lang tid efter jeg har fjernet lidt af dosis og efter jeg har taget den sidste pille, begynder abstinenserne. Hvor længe varer det, før jeg ved, hvor dårlig jeg bliver?
Benzodiazepin nedtrapning kan være den værste oplevelse man overhovedet kan forestille sig, så disse spørgsmål er meget vigtige for dem, som begiver sig ud på denne rejse.
Det tager groft set 6 halveringstider at fjerne en medicin fra din krop, under forudsætning af at din lever er i god tilstand, og dit CP-450 enzym system er arveligt godt sammensat. De fleste vil sige, at de føler at medicinen er ude af kroppen før den komplette udvaskning efter 6 halvveringstider, især med de nyere højpotente kortvarende mediciner (Alprazolam / Lorabenz).
Når du nærmer dig tiden for 6 halvveringstider vil du mærke en betragtelig del af de besværligheder du har foran dig. Det vil være at spørgsmål om timer med de kortvarende mediciner og flere uger med de længerevarende. En anden variabel er den individuelle følsomhed i de afgiftede neurotransmittere som bliver bragt i uorden (dvs. serotonin, noradrenalin, dopamin osv). En ting som ofte forvirrede mig i mine tidlige år med arbejdet med mennesker, som blev afgiftet fra benzodiazepiner, var, at nogle få patienter, som jeg vidste havde udviklet tolerans, kunne forlade behandlingscentret efter 28 dage helt uden abstinenser. Jeg forstår, at nogle mennesker ikke har abstinenser selv efter flere år med høje doser, men de er i mindretal.
Jeg begyndte at forstå, at det der var anderledes var, at de tog doser af medicinen, som var langt over deres grundlæggende tolerance (afhængighed). Dette er almindeligt lige før starten af et behandlingsforløb - en stor dosis af den pågældende medicin. Det kan også være fordi en patient tager mere end minimum for at kontrollere symptomerne og endnu ikke har opbygget tolerance for det niveau.
Dette kaldes lade-dosis (eller belastningsdosis). Med langtidsvirkende medicin er det ikke ualmindeligt, at en person med lade-dosis ikke får abstinenser før 45 dage efter afgiftning.
Den sidste variabel er den egenartede arytmiske natur af benzodiazepinskaderne i hjernen. Nervevæv heler ikke efter en lige linie som kropsvæv. Det "sprutter", falder til ro for blot at skabe symptomer igen, ændrer symptomerne og trækker sig tilbage. Hvis du ser på et helende sår, kan du ret hurtigt bestemme hvilket stadie helingen er i. Med neurologisk heling kan de værste symptomer være blot et øjeblik væk fra lettelse. Når det handler om dårligt fungerende neuroelektricitet, er det ikke muligt at måle hvor syg du er på et måleinstrument, eller hvor lang du er fra at være helet.
De fleste vil opleve hovedparten af symptomerne i de første 60 dage eller mindre. Fra det tidspunkt er det en irriterende aftagen og en strøm af vildledt elektrisk energi indtil der sker et mirakel - din hjerne er helbredt og du kan lægge benzoerne bag dig.
Jeg har deltaget i støttegrupper for angst i mange år. Før fibromyalgi blev den seneste "skraldespands-diagnose" blev det kaldt myalgi neurose, så angst spændings tilstand. Kroniske træthedssymptomer er også almindelige ved angstforstyrrelser.
Angst, visse depressive tilstande, indtagelse af benzodiazepiner og nedtrapning bevirker alt sammen en øget aktivitet i vores nervesystem. Dette forårsager en konstant og uophørlig muskelspænding. Musklerne bliver trætte og fyldes med affaldsstoffer fra denne proces og begynder at gøre ondt, blive svage og føles ustable. Det forårsager også mange andre symptomer i systemet.
Mange af stresskemikalierne og hormonerne nedbrydes til giftige stoffer. Ny forskning viser at en af disse (måske flere) nedbrydes til meget giftige stoffer som kulilte. Dette kunne være årsagen til mange af Fibro-, Kronisk trætheds-, og multi-kemisk-følsomhed's symptomerne.
Omhyggelige kliniske analyser har vist, at de fleste af fibropatienterne har en betydelig mængde psykosociale stress-momenter eller internt stress fra psykodynamiske problemer. Bekymringen her er, at alternative behandlere behandler disse patienter med stoffer, som kan være skadelige og ikke hjælper på andet end at undertrykke symptomerne.
Hvis du er angst, deprimeret, stresset, har barndoms eller voksen tilpasnings problemer, er på benzoer eller nedtrapning eller på andre medikamenter, som kan være årsage til problemerne, bør behandling for disse tilstande ske på alle andre måder end medicinering eller ukendte alternative behandlinger.
Det er interessant, at i de år jeg gik i gymnasiet troede jeg, at jeg havde styr på mine kroniske angst- og panikproblemer. Jeg følte mig ikke anspændt eller særligt nervøs. Et af mine fag var biofeedback, hvor de satte en føler på forskellige steder på kroppen for at afsløre muskelspændinger. Jeg fik ca. 8 ud af 10. Jeg havde gået med denne spænding så længe, at jeg havde vænnet mig til den. Da jeg lærte at bruge biofeedback, begyndte jeg at føle det som om jeg havde drukket at par glas vin. Det var så længe siden, at jeg havde været afslappet (hvis nogensinde), at jeg ikke kunne erkende den anspændelse, som jeg gik i.
Da jeg lærte at reducere min generelle stress og anspændelse, blev mine tanker klarere, jeg kunne tænke meget bedre, sov bedre, spadserede på en mere behagelig måde, havde lettere ved at smile, og skulle generelt anstrenge mig mindre. Det er trist, at lægerne nu går på seminarer om nye sygdomsbilleder for at kunne markedsføre behandlinger. Hvis deres behandlinger gør dig mere syg, betyder det bare flere besøg i deres konsultation og mere medicin.
Der er ikke mange penge i afstressningsteknikker, og så snart du har lært det, bidrager du ikke til pengestrømmen i det medicinske system.
En af de værste fejlfunktioner som benzodiazepiner forårsager er virkningen på musklernes stivhed, hvilket er en stigning i musklens almindelige hvilespænding. På grund af hjernenerven til lunger, hjerte og underlivsorganer, store koncentrationer af serotonin receptorer og den generelle følsomhed overfor muskelspændinger og stresshormoner, bliver der ofte vrøvl med tarmen.
Ved angsttilstande, depresssion, stressforstyrrelser (hvor benzodiazepin nedtrapning er en kraftig stressor) er det almindeligt at patienter kommer med symptomer som irriteret tyktarm, blindtarmsbetændelse, spasmer i tarmen, eller en håndfuld "skraldespands" diagnoser.
Når der ikke er noget konkret at holde sig til, kan lægen ofte ikke forstå fysiologien i symptomerne og den uheldige patient bliver udsat for unødvendige, dyre og ubehagelige undersøgelser.
Hvis du prøver at huske tilbage før du tog benzodiazepiner, og du fik en større følelsesmæssig påvirkning, så snørede din tarm sig sikkert sammen. Diarre, dårlig mave og alle andre symptomer, der har at gøre med aktivering af det sympatiske nervesystem. Ophør med benzodiazepiner sætter centralnervesystemet i en kroniskt højt pirrelighedsniveau. Det ville være ualmindeligt, hvis der ikke var mave-tarm problemer.
Det ville være uklogt ikke at blive undersøgt for alvorlig symptomer og tro ikke, at alting er abstinenser. På den anden side er det også uklogt at gennemgå ubehagelige undersøgelser som bunder i at lægene ikke er ordentligt uddannede.
Hvordan kan jeg så vide hvornår jeg skal lade mig undersøge? Personligt besluttede jeg, at i fravær af noget klinisk (blodomløbet, slimhinderne osv.) ville jeg betragte det som en fejlfunktion, som ville forsvinde med tiden. Det gjorde de altid.
Da jeg deltog i støttegrupper for angst var det almindeligt, at deltagerne havde fået diagnosen irriteret tyktarm eller spasmer i tyktarmen, og havde hengivet sig til smertefulde og ydmygende undersøgelser, som ikke gav noget resultat. I sidste ende må det være personens egen afgørelse: Sjælefred ved at kende resultaterne eller ubehagelige undersøgelser.
Fred og helbredelse til jer alle.
Rik Roberts, USA.