|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
|
|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
Fra RIK'S BENZO RESEARCH 3 oversat af webmaster.
af Rik Roberts, On the Road in USA.
Der er nogle få klare fakta om benzodiazepiner, som udgør grundlaget for nedtrapningens biologi.
Mens en for hurtig nedtrapning betyder mere lidelse på grund af den nervemæssige ophidselse, så har selve længden af nedtrapningen mere noget at gøre med ens arveegenskaber og med ændringerne i receptorerne og kloridkanalerne som følge af nedtrapningen.
Så snart der er gået 60 dage eller derover fra sidste pille og du ikke har haft krampeanfald, vil en tilbagevenden til pillerne have et aftagende udbytte, jo længere tid du har været uden piller. Så snart en nedtrapning er godt i gang, er det ofte umuligt at få fuld kontrol igen. I de første 3 til 6 måneder vil der formentlig ikke være noget udbytte ved at tage pillerne igen, og mine egne iagttagelser siger mig, at folk bare får det meget værre end i starten og at den efterfølgende nedtrapning kan blive meget vanskelig.
Fordi ophør med benzodiazepin kan være så forfærdeligt pinefuldt, er det normalt at være på udkig efter enhver mulighed for at lindre smerten. At sætte spørgsmålstegn ved metoden at nedtrappe over måneder er almindeligvis ikke særlig givende. Faktisk er der tilfælde med langsom nedtrapning over 6 til 8 uger, der ikke dur for nogle mennesker.
Hvis du kan nedtrappe og stabilisere i løbet af en måned eller to, er den langsomme måde farbar. Hvis dine receptorer ikke er i stand til at nedregulere mens du stadig tager benzoer, så skal du bare ud af det efter en sikker tidsplan.
Stemningssvingninger ved ophør med benzoer er særegen for benzodiazepinnedtrapning. Mens det har egenskaber, der ligner depression og angst er det klinisk set anderledes.
Der er spekulationer gående på, at det stammer fra manglende eller utikstrækkelig evne til at binde sig til de neurotransmittere, der giver positive følelser. Subjektivt er det pinefuldt, at have en følelse af, at alting i verden er forkert, at være ude af stand til at regne med nogen forbedring i din tilstand og mest vigtigt, i varierende grad at være ude af stand til at have det rart med dig selv. Selv når du helt ærligt søger efter ydre behag, synes det ikke at behage eller række ud over de seneste opmundtrende ord. Vi bliver et bundløst hul efter støtte og check på virkeligheden. Det føles ofte som om de fuldstændig har mistet forbindelsen med dig selv og hvem du er.
Det er vigtigt at være klar over, at dette ikke er en tilbagevenden til en tidligere tilstand, men er den normale proces mange mennesker går igennem, når nervechocket ved ophøret bliver tydeligt. Det vil gå over fuldstændig og det samme vil den tilhørende vifte af elendighedssymptomer. Det er en midlertidig biokemisk forvirring - det er ikke dig, der er noget i vejen med.
"Den som kender meningen med livet kan bære næsten hvad som helst." - Nietzsche.
Det er en psykologisk sandhed, at folk, der synes at have en grund til at leve, også er i stand til at overleve med mindre håb.
Jeg var sømand i mange år indtil benzoerne fratog mig den mulighed. Jeg fantaserede om at tage til Carribien igen. Tanken om de varme vinde og de rene hvide strande pinte mig så meget, at jeg kunne lægge mig ned og græde. Jeg elsker så meget naturens kræfter, som denne kemiske fejltagelse har frarøvet mig muligheden for at nyde, og jeg var opsat på ikke at lade systemet vinde.
Jeg ønskede ofte at myrde mig selv for at stoppe denne endeløse lidelse år efter år. Når jeg røg ned i afgrunden var jeg nødt til at råbe "Nej!". Jeg var konstant nødt til at sige til mig selv, at livet skulle leves nu, hvor jeg havde overlevet. Mad at spise, smukke steder at se, folk at møde og al overfloden af hvad det vil sige, at være i live og have et godt helbred.
Jeg får det stadigvæk bedre og nu kan jeg også deltage i de ting, jeg ikke kunne før. Var det det værd? Nu kan jeg sige JA, fordi jeg nu er på den anden side. Før var det meget svært at forestille sig, at jeg nogensinde ville komme til at stå ved roret på min sejlbåd igen. Men jeg har siden rejst rundt i landet, har sejlet og fået fred i sjælen til at nyde en stille solnedgang eller til at vandre i den varme forårsregn. Livet vender tilbage og jeg bliver igen den, jeg var.
En af de mest frustrerende ting med benzodiazepinnedtrapning er den manglende mulighed for at lave klare antagelser eller at finde én fremgangsmåde, der duer for alle.
Her er den primære fare, at se på andres beretninger og forsøge at få dem til at passe på sig selv: Enhver har sin egen arvemæssige følsomhed overfor de strukturelle og biokemiske ændringer, der forårsages af benzodiazepiner. Denne forandring forårsager ændringer i millioner af hjerneprocesser, som er enestående for individet. Selvom der er mange fællestræk, er der også store forskelle.
Nogle mennesker heler hurtigt uanset, hvad de gør, og andre er længe om det, uanset hvad de gør. Det er her faren og muligheden for håbløshed findes.
Hvis nogen helbredes hurtigt og de prøver plan "X" kan andre let tro det er "svaret". Se, det helbredte ham eller hende! Hvis de var hurtige til at helbrede, ville de have gjort det uanset hvad... fremgangsmåden de valgte var et tilfælde.
På den anden side hvis nogen prøver mange ting og ikke får det bedre, anses alle disse forsøg for værdiløse. Sandheden er et sted midt imellem. Når vi lider meget, griber vi normalt efter hvad som helst, der kan give lidt håb.
For lang tid siden var der et medlem, som hævdede at have fået det bedre ved at drikke urin. Hun fik det sandsynligvis overhovedet ikke bedre. En mand afgiftede sig ved at bruge alkohol. Dette er farligt, da alkohol opregulerer de samme GABA receptorer, som vi skal have til at holde op med at fyre. Det virkede for ham, formentlig fordi der ikke var sket nogen betydende strukturel ændring ihans receptorer på grund af benzodiazepinerne. For en enhver anden ville det have været som benzin på bålet.
Hvordan ved jeg så, hvad jeg skal prøve? Se efter de almindelige debatindlæg på Internettet og når du prøver noget af det, så tab ikke modet, hvis det ikke virker. Vær på vagt overfor de råd, som siges at gælde for alle og enhver, og overfor dem, der hævder at have fundet en ny fremgangsmåde. Der er en mulighed for, at det helbreder hurtigt, så lyt alligevel. Vær også på vagt overfor dem, der har en "parti disciplin". Du kan genkende dem på, at de kommer med en standardløsning eller har bogen med alle svarene.
Hjernen kemi er enestående for individet og sådan er det også med helbredelse fra benzoer.
En ting, der er sikker, er at tiden helbreder, men uheldigvis kan den variere en del. Hvis du gør ligesom andre, men ikke her held dermed, så bliv ved med at lede. Der findes også en nøgle til din lås. Enhver persons helbredelse tager de samme skridt men ad forskellige veje. Vær på vagt overfor "kogebogs" løsninger hvor der er en enkel opskrift - hjernens kemi er alt for kompleks til simple svar.
Jeg har set mange patienter tilbringe måneder eller år med at finde en lidelsesfri måde at slippe af med benzoer, alt imens de tilbragte mere og mere tid på medicin, der ændrede hjernevævet, hvilket åbner mulighed for mere lidelse. Den eneste vej til helbredelse er total fjernelse af den giftige medicin. Gør det på den sikre måde, men gør det!
Husk på, at når nogen siger, at de har måden at gøre det på, og du prøver den måde og den ikke virker, er det ikke en bebrejdelse imod dig. Du er ikke mere ødelagt eller har sværere ved at helbredes. Du har bare en anden nervemæssig skade, der kræver sig eget svar. Bliv ikke mismodig ved at se andre få det bedre og su ikke selv får det. Du vil følge din egen personlige tidslinie og have rejst din egen personlige vej. Vær tillidsfuld, tag en dyb indånding og vær tålmodig.
Mange mennesker misforstår angstforstyrrelsens natur. I virkeligheden burde det ikke hedde en angstforstyrrelse, da det ikke beskriver den på passende måde.
Det er i virkeligheden en fejlfunktion i det autonome nervesystem. Du behøver ikke føle skræk eller ængstelse for at lide af en angstforstyrrelse. Et fejlfungerende centralnervesystem samt de dermed forbundne symptomer, der skal til for at udgøre en angstdiagnose, har ikke noget at gøre med psykologiske udtryksmåder.
Angst kommer fra en overaktiveret hjerne og konsekvenserne heraf (almindeligvis som et resultat af langvarig stress eller belastning i barndommen). Muskelsmerter, mave-tarm forstyrrelser, balanceproblemer, hukommelses eller tanke forstyrrelser, ændret sanseopfattelse, sygelige påhit, depression, uro, følsomhed, manglende koncentrationsevne (og hundredevis af andre symptomer) kan ske uden nogen bevidsthed om angst eller ængstelse.
Uheldigvis får benzoerne et allerede udfordret nervesystem til at ændre sig strukturelt, så det kan producere angstsymptomer hundrede gange mere intenst. Det er vigtigt, at vi ikke anser disse symptomer for at være psykologiske forstyrrelser (selvom det kan spille en rolle). En angstforstyrrelse - og ofte også behovet for benzoer - er en fremadstriden af stressanfald (mod et genetisk følsomt nervesystem), der ignoreres eller fornægtes indtil de får neurologien til at nå en kritisk tærskel.
Hvis din sygdom blev korrekt betegnet en CNS (central nerve system) fejlregulerings-forstyrrelse ville denne mindre "flove" betegnelse gøre det lettere at finde og forstå den rette vej til helbredelse.
For begynderen er her noget samlet klogskab fra folk, som har været uden benzoer i årevis og nogle få læger, som vi finder vidende på dette område.
Det er ikke nu, at du har brug for psykoanalytisk rådgivning. Fordi lidelsen åbner hjertet og nedbryder nægtelsen er det er glimrende tidspunkt at notere sig ændringer der skal ske, når vi bliver raske og tiden kommer til at afklare vores liv og lære for alvor at tage vare på os selv. Mangel på tagen vare på dig selv er faktisk det, der bragte dig i dette uføre. Lær at sætte dig selv på den daglige gøremålsliste!
Endelig: Alle der ophører med benzoer bliver fuldstændig raske. Mange synes endda at have mindre angst end før, har mere selvrespekt og er stærkere individer.
Leveren behøver ikke afgiftning
Leveren består af enzymer og biologiske processer, der gør at den konstant afgifter kemikalier. Hvis det ikke var tilfældet, ville den høre op med at virke, du ville blive gul og dø af forgiftning i løbet af timer. Hvis dine leverfunktionsprøver er normale er der absolut ikke noget du kan gøre for din levers helbred. Med mindre den er svært skadet (hvad benzoerne ikke gør), så regenererer leveren sig selv. Langvarigt alkoholforbrug kan forårsage varige skader men intet afgiftningsprogram har nogen virkning herpå.
Foreligger der ikke en positive test for tungmetaller er metoder til udrenselse af kroppen skadelige. Den eneste fysiologisk sunde form for afgiftning er af disse stoffer og skal foretages under særlig lægetilsyn.
Begynd ikke på faste eller restriktive diæter
Mens vi taler om bondefangere og charlatanner, lad os så snakke om Candidasvampen. Candida er helt nødvendig i den sunde menneskelige tarm. Den er en del af den nødvendige tamflora. Hvis Candida ikke eksisterede ville den øvrige tarmflora vokse og forårsage sygdom.
Med mindre du har taget immunundertrykkende medicin eller lider af alvorlig immunsvækkelse, har været udsat for kraftig stråling, er i de sene stadier af HIV, eller under langvarig antibiotikabehandling, har du ikke overvækst af Candida og det påvirker ikke benzodiazepinabstinenserne.
Jeg har læst bøger af disse charlatanner, som påstår at hvis Candida ikke kontrolleres i tarmen, vil det gå over i blodbanen. Sludder! (Undskyld udtrykket). Hvis du har målbar Candida i dit blod, ville du ligge på en briks med en seddel om din tå.
Husk at al medicinsk svindel i begyndelsen baserer sig på falske præmisser, der fører til en hel teori funderet på en løgn. Frygt og smerte er drivkræfter, der får os til at overse den medicinske tryllekunstners skjulte håndbevægelser. Vores behov for lindring sætter vores kritiske sans ud af spillet, og det er det, de satser på.
Til dem, der tror på teorien om overvækst af Candida har jeg et spørgsmål. Hvorfor gå på en restriktiv diæt og bruge kemikalier til at kontrollere den påståede vækst, hvis nogle få dages brug af medicinen Diflucan vil fjerne 100% af Candida i tarmen. Dette er bevist ved mange prøver.
Jeg befinder mig er langt fra sidesporet med allopatisk1) medicin og jeg har været bruger og udforsker af alternativ medicin i over 30 år. Jeg ved også, at meget alternativ medicin er baseret på falske præmisser hvis ikke direkte løgne. Det handler mere om penge end om allopati.
Min største bekymring er, at restriktive diæter, hvad enten de skal behandle Candida eller afgifte kroppen, kan forårsage alvorlige ubalancer, der vil forlænge helbredelsen og øge lidelsen. Mange af Candida opskrifterne bruger kemikalier, der passerer blod-hjerne barrieren med ukendte konsekvenser til følge.
Min anden bekymring er, at opsøgningen af det halvmagiske fjerner fokus fra mere produktive veje til helbredelse.
Jeg har set mave-tarm undersøgelser og kender personligt gastroenterologer. Ingen har nogensinde set disse konstruktioner i de indre menneskelige kanaler.
Til dem, som tror, at de får det bedre med disse betænkelige behandlinger kan det være sandt, at du alligevel bliver rask og at den megen tid disse behandlinger tager blot holder dig beskæftiget mens Gud og naturen gør den sande heling.
Vi kom alle til dette sted med lidelse, fordi vi troede på, at noget udenfor os selv var nødvendigt for at ændre det, sådan som vi følte. Jeg tillod mig selv at blive så syg af angst og stress at jeg ikke kunne se andre muligheder og således bukkede jeg under for kemiens magi!
En grund til, at jeg udfordrer den bredt fremførte holistiske virkning er at jeg har udforsket dem alle intensivt (både eksperimentelt og med en formel uddannelse) og tilbragt tusindvis af dollars på dem. De har ingen virkning på de områder,d er er skadet af benzoer.
Grundlaget for helbredelse er tro, motion, meditation, diæt, personlig støtte, bønner, afspændingsøvelser, udstrækningsøvelser/yoga og tid! Ligesom søgningen efter magiske urter eller eliksirer får vi problemer med at søge noget udenfor os selv til løsning af vores problemer, som ikke krævede noget arbejde af os.
Jeg synes, at det er interessant, at alt der skal til for helbredelse kommer indefra af vores egen personlige kraft. Intet kræver besøg hos en doktor (ej heller en heksedokter), og vi kan være ligeglade med apotekernes åbningstider.
Hvad det kræver er forpligtelse, holdningsændringer, uddannelse, konstant udholdenhed, forbindelser til andre mennesker, lære at stole på vores store kraft og personlige indsats.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at havde jeg gjort disse ting og sat mig selv øverst på hver dags "gøremålsliste", ville jeg aldrig have være i "the Benzo group". For dem af os, som udfordres af et genetisk følsomt nervesystem og tilbøjlige til angst, kan vi ikke leve ligesom alle andre. Jeg har fundet at helbredelse fra benzoer er den mest pinefulde del - at opbygge en livsstil, så jeg aldrig havner dér igen, er en fuldstændig ny udfordring - og en, der kræver min personlige styrke og ikke nogen eller noget udefra.
Det er anerkendt, at stress gør nedtrapningen og angsten værre. Ved at undgå den stress vi har kontrol over, kan vi opnå fordele for abstinenserne og helbredelsen.
Jeg fandt ud af, at jeg måtte reducere hvert område af mit liv, som jeg følte krævede kontrol. Jeg gjorde en kraftig simplificering. Jo færre ting jeg skulel bekymre mig om jo mere stress undgik jeg. Jeg sagde tit og ofte NEJ. Især til mig selv og alle mine egne krav.
Så forenklede jeg mit liv til det ekstreme (det er en løbende process). Jeg sorterede tingene ned til nødvendige og smed resten væk. Jeg fjernede 90% af den nødvendige bunke.
Det næste var at lære, at være "her og nu". Jeg var altfor opsat af at tænke fremad i dage eller i år - hver gang jeg tog mig selv i at udtænke tingene på forhånd, erkendte jeg at dette var en dårlig vane, og tog en dyb indånding. Jeg blev opmærksom på, at vi ville være heldigt at kunne samordne de næste 15 minutter, for universet kunne have andre planer. All min mentale onani ville blot blot være en masse aktivitet og intet fremskridt.
Enhver fremtidig tanke hvor du forsøger at forestille dig komplekse vekselvirkninger skaber intense stress reaktioner. Hvis jeg får det nye hus, som jeg ønsker mig, vil min blå stol så til det lyse tapet, eller vil tapetet til den nye sofa, jeg ønsker mig... men den nye sofa passer ikke til den gamle stol og så det lyse tapet... Dette er vanvittigt!!!
Der er en anden udfordring når man i sin kvide forsøger at forestille sig, hvad man skal gøre. Lidelsen fremtvinger denne proces og er en naturlig reaktion. Uheldigvis er vores reaktionsmønster i dette materialistiske samfund, at se efter alt udenfor os selv, og det duer også til tider. Med nedtrapning og psykologiske forstyrrelser er svaret mere snedigt, internt og skjult, og sommetider er svaret at stå stille og vente.
Efterhånden som vi helbredes og ikke mere er låst inde i de hvide knoers kamp, kan vi begynde at se dybere i vores liv efter måder at mindske stress og adfærd/tanker/handlinger/folk og sansninger, der kunne skabe stress.
Jeg kom ud at processen og værdsatte fred i sjælen og helbredet over alt og har gjort det til mit primære mål i livet at fortsætte med at se indad og ændre skydningen imod målet. Jeg har langt at gå, men er ikke mere besat af tanker om at have alt på rad og række, og jeg er mere optaget af at leve i nuet... og takke for de sekunder, jeg har.
Jeg har undret mig over hvorfor så mange mennesker med angstforstyrrelser og benzodiazepinabstinenser har fået kemisk følsomhed og udviser usædvanlige reaktioner overfor medicin, særligt den, som de tidligere har taget uden problemer.
Jeg har udført lidt forskning i blod-hjerne barrieren og stress, og har brevvekslet med Franklin Instituttet for hjerneforskning. De har bekræftet, at denne hjerne barriere går på kompromis i tider med stress og tillader dermed kemikalier at trænge ind i hjernen hvor de kan være giftige og skabe bizarre reaktioner.
Dette stress nedbrud tillader også endogene (produceret i kroppen) kemikalier at trænge ind i hjernen, hvor de ikke hører hjemme. Man fandt også, at angst forårsages af en mere specifik gennemtrængelighed af barrieren, hvilket tillader mere overførsel af kemikalier.
Søgning på nettet gav 26.000 fund af relateret information og søgning i Medline gav over 500 fund.
Fordi vi kan have et nedbrud i det beskyttende system i hjernen, er det vigtigt at vi overvåger hvad der går ind i vores krop og hvad vi bliver udsat for af miljøet. desuden at reducere alle stressere til et absolut minimum. Nogle af de bizarre symptomer kan være hjernens reaktion på at blive udsat for kemikalier som enkle tilsætningsstoffer i fødevarer, som den ikke kan beskytte sig selv imod.
Her er en artikel:
Hvad er blod-hjerne barrieren? Overalt i hjernen er 640 kilometer blodårer, som forsyner hjernen med næringsstoffer og ilt, mens det samtidig fjerner affaldsstoffer og varmeoverskud. Disse kapilæer i blodkarssystemet udgør også den såkaldte blod-hjerne barriere, et beskyttende netværk, der er enestående for centralnervesystemet.
Til stede i alle hvirveldyrs hjerner, grundlægges blod-hjerne-barriere i de første tre måneder af fostrets liv. Skønt det er langt fra at være perfekt, beskytter det alligevel neuronerne imod visse gifte, virusser og andre giftstoffer i blodbanerne - så vel som imod uforudsigelige ændringer i blodets normale kemi.
To sammenføjede låse: Det primære blod-hjerne-barriere er dannet af cerabrale kapilærer, som er andreledes end dem andre steder i kroppen. De fleste kapilarvægge består af små åbninger kaldet porespalter som tillader at molekyler let kan passere ind i det omgivende væv - noget ligesom i en ble. Hjernens kapilæer har ikke disse kløfter. De er ligger tæt forbundet med endothelial2) celler, hvis forbindelser til de andre celler er så tætte som nogetsteds i biologien. Molekylerne skal passere gennem hjernens kapilarvægge via transport med særlige bærer molekyler, i stedet for igennem kløftede porer.
Den sekundære blod-hjerne-barriere omgiver hjernens kapilæer. Den består af glial-celler, som er centralnervesystemets støttevæv, den anden familie af hjerneceller, der talmæssigt er 10 gange flere af end af neuroner. Visse typer glial-celler danner en buffer mellem hjernens kapilæer og dens neuroner. Disse støtteceller forhindrer yderligere giftstoffer fra blodbanen, mens den regulerer det nødvendige flow af næringsstoffer.
Stress bringer blod-hjerne-barrieren i fare: Stress kan kraftigt øge kemikaliers evne til at passere gennem blod-hjerne-barrieren. Under Golf-krigen tog israelske soldater et stof for at beskytte dem imod kemiske og biologiske våben. Normalt skulle det ikke have passeret blod-hjerne-barrieren, men videnskabsmændene lærte at krigens stress på en eller anden måde havde øget gennemtrængeligheden af blod-hjerne-barrieren. Næsten en fjerdedel af soldaterne klagede over hovedpine, kvalme og svimmelhed, symptomer, der kan forekomme, hvis medicinen når frem til hjernen.
Man fandt endvidere, at høje niveauer af cortisol forbundet med stress og angst kan forårsage tab af blod-hjerne-barrierens kontrol med giftstoffer.
Abstinenser kommer - ud fra den forskning vi ved - af overproduktion af neural aktivitet og mangel på transmittere og andre hjernestoffer til at sløve dem ned.
Nervesystemet deles i to dele. Det sympatiske, der aktiverer os og, når abstinenserne kommer, gør os nervøse, urolige, følsomme og overspændte. Den anden del er det parasympatiske nervesystem, som er nødvendigt for at bringe os tilbage til normalen og det hviler mens vi stimuleres. Det kan også gøre os trætte, døsige, give os influenzaformennelser osv.
Nedtrapning er en total storm i hjernen, som kan stimulere begge dele af de to nervesystemer samtidigt. Hvis du er i en tilstand domineret af det parasympatiske nervesystem, vil du konstant være afslappet til totalt udmattet, deprimeret, have influenzasymptmer osv.
Af og til slår dette systemet til og fra og danner nye og underlige symptomer, som får din læge til at opfinde årsager, ellerr hvis han er helt uvidende, siger, at det ikke kan være benzoerne. Dette er al den grundlæggende anatomi og fysiologi enhver læge behøver at vide, for at forstå hvad benzoer gør ved nervesystemet (selv om vi ikke ved ret meget) og hvordan systemerne virker og arbejder sammen.
Forsøg på at regulere den neurologiske funktioner med aminosyrer er meget komplekst og potentielt farligt. Mange søger GABA øgning; GABA er kun en lille del af de hjerneproblemer, der forårsages af benzoer og selvom vi kunne producere store mængder af GABA, har benzoerne helt deres egen binding til andre steder end GABA.
Om at tage L-Glutamin: Problemet er, at det er en ikke-essentiel aminosyre, så vi behøver den ikke. Så snart den er indtaget kan den metabolisere til enten GABA eller trænge ind i hjernen som Glutamin, hvilket virker ophidsende. I så tilfælde vil du få mulighed for langt mere angst, abstinenser, kramper og forskellige symptomer.
Glutamin overskud er brændstof for ondartede svulster. Hvis du har sådan en i de tidlige stadier, kan det forårsage pludselig vækst. Disse aminosyrer er ikke uskadelige produkter og bør kun bruges under opsyn af en bio-psykiater eller farmakolog.
Til vores fred og helbredelse.
Rik R