Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin

www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.

Halveringstider

En illustration af betydningen for oplevelse af afhængighed

af Steen Jarbøel

De forskellige benzodiazepiner har forskellig plasmahalveringstid. Plasmahalveringstid er den tid (almindeligvis udtrykt i timer), der går fra en pille er indtaget og optaget i blodet/kroppen til halvdelen af den er ude af blodet (og kroppen) igen.

Dette har betydning for hvor hurtigt abstinenserne viser sig.

Figur 1. Her illustreres forskellige benzodiazepiners halveringstid. Nogle benzodiazepiner nedbrydes til en aktiv metabolit, hvilket skal medregnes den samlede tid. Herom lidt senere.
Kilde: C. Heather Ashton.

Det følgende er et forsøg på en pædagogisk forklaring på halveringstidens betydning for personens oplevelse og erkendelse af afhængigheden. De viste tal er beregnede værdier, og baserer sig altså ikke direkte på konkrete målinger. Det har dog ingen praktisk betydning for forståelsen af principperne.
Den tid, det tager for stoffet at optages i organismen (1-3 timer), er ikke vist her.

Figur 2 herunder skal illustrere: Hvis halveringstiden for det pågældende benzodiazepin f.eks. er 12 timer og der indtages en pille kl. 06:00 om morgenen, vil halvdelen af pillen være ude af kroppen igen kl. 18:00 om aftenen. Endnu 12 timer senere er der sket endnu en halvering, denne gang af den mængde, der var tilstede kl 18:00, så kl. 06:00 næste morgen er der en fjerdedel af den oprindelige pille tilbage. Kl. 18:00 den følgende aften er der kun en ottendedel tilbage, osv.

Figur 2. Fald i koncentrationen i blodet efter indtagelse af midlet.

Nogle benzodiazepiner omdannes under nedbrydningen til en såkaldt "aktiv metabolit". Den aktive metabolit er også et benzodiazepin, så derfor skal nedbrydningstiden for den aktive metabolit medregnes i halveringstiden. Se figur 1. Det giver betragteligt længere halveringstider for disse benzodiazepiner. Diazepam er sådant et benzodiazepin. Alprazolam har derimod ingen aktiv metabolit og en kort halveringstid.
Desuden skal man vide, at halveringstiden kan variere af forskellige årsager - f.eks. er den typisk længere for ældre mennesker.

Halveringstiden kaldes undertiden også: T½.

Der er en smule variation i forskellige forfatteres opgivelser af halveringstid, men Lægemiddelkataloget siger, at halveringstiden for Alprazolam er 12 timer og at den for Diazepam er 72 timer.
I de følgende eksempler regner vi med en halveringstid for Alprazolam på 12 timer og for Diazepam på 72 timer, altså 6 gange så meget. I figur 3 herunder kan du se hvordan det ser ud, når vi sammenligner de to midler:

Figur 3. Sammenligning mellem Diazepam og Alprazolam vedr. nedgangen i mængde i kroppen.

Den lodrette akse viser koncentrationen i blodet. Den vandrette akse viser tiden i timer.
Vi starter ved mærket 1,0 på den lodrette akse.
Der er tale om to brugere, som hver tager en dosis - en eller anden dosis, f.eks. en pille eller 1 mg - og koncentrationen i blodet er nu på 1,0 eller på 100%. Den ene bruger tager Alprazolam (den tynde blå streg) og den anden bruger tager Diazepam (den tykke rosa streg). Efterhånden som tiden går falder koncentrationen i blodet - kurven går nedad, jo længere vi kommer til højre ad den vandrette akse. Når der er gået ca. 36 timer, er der så lidt Alprazolam tilbage, at det er så godt som ingenting, men på samme tidspunkt er koncentrationen af Diazepam kun faldet til ca. 0,7 eller 70%. Det vil sige, at efter det tidsrum er stadig er omkring 3/4-dele af Diazepam'et stadig er i kroppen, mens Alprazolam'et er helt ude.

Tolerance og tolerancetærskel:
Tolerance er, at der efterhånden skal mere og mere stof til for at opnå den ønskede virkning. Man kan sige, at kroppen tilvænner sig det fremmede stof. Kroppen tilvænner sig også på den måde, at hvis mægden af stoffet i blodet kommer under en vis grænseværdi, så reagerer den med abstinenser. Det kaldes tolerancetærsklen. Er koncentrationen over tolerancetærsklen er der ingen abstinenser, men er koncentrationen under tolerancetærsklen kommer abstinenserne.

Tolerancetærsklen kunne f.eks. være den vandrette streg ved dosis 0,6 mærket.

Hvis der hele tiden tilføres stof sådan, at koncentrationen holdes over tolerancetærsklen, kommer der altså ingen abstinenser, men det bevirker at tolerancetærsklen langsomt flyttes opad, hvorfor dosis ind i mellem må øges for at holde abstinenserne på afstand. (Til gengæld kommer der en lang række bivirkninger af den store stofmængde, men det er en anden problemstilling.)
For at flytte tolerancetærsklen nedad igen, er det nødvendigt at gennemføre en nedtrapning med, hvad det indebærer af abstinenser.

Hvis tolerancetæsklen f.eks. er den vandrette streg ved 0,6 i figur 3, ses det, at der er forskel på at tage Alprazolam og på at tage Diazepam: Alprazolambrugeren vil få abstinenser allerede efter 5-6 timer, mens Diazepambrugeren først får abstinenser efter ca. 2 døgn.

Figur 4 herunder: skal illustrere ophobningen i kroppen ved indtagelse af 1 daglig dosis Alprazolam sammenlignet med 1 daglig dosis Diazepam.
Den tynde blå streg er forløbet for Alprazolambrugeren og den tykke rosa streg er forløbet for Diazepambrugeren. Den samlede mængde stof bliver væsentlig større hos Diazepambrugeren end hos Alprazolambrugeren.
Bemærk dog, at selv om mængden af Diazepam stiger meget, så bliver den ikke ved med at stige, og på et tidspunkt kommer den ikke højere op. Der er altså grænser for hvor store ophobede mængder man kommer op på, uanset hvor længe man tager stoffet.

Figur 4. Koncentrationen i blodet. Sammenligning mellem Diazepam og Alprazolam. Begge brugere tager en daglig dosis.

Figur 5 herunder: Skal illustrere hvad der sker, hvis Diazepambrugeren nøjes med at tage en dosis hver tredie dag, mens Alprazolambrugeren fortsat tager en dosis en gang daglig. For det første bemærkes, at dosen hos Diazepambrugeren selvfølgelig ikke bliver så høj, dernæst at den er noget mere jævn og mindre hakket.

Det ses også, at hvis de to brugeres tolerancetærskel f.eks. er ved 0,5 vil Diazepambrugeren ikke opleve abstinenser og muligvis slet ikke være klar over, at han/hun er afhængig. Alprazolambrugeren går derimod ind og ud af abstinenserne, og vil selvfølgelig tage en dosis flere gange om dagen, hvor diazepambrugeren måske kan nøjes med en dosis hver tredie dag.

Figur 5. Koncentrationen i blodet. Sammenligning mellem Diazepam og Alprazolam.

Den sidste figur, figur 6 herunder, illustrerer så situationen hvor Alprazolambrugeren tager en dosis to gange om dagen i stedet for en gang om dagen.

Figur 6. Koncentrationen i blodet. Sammenligning mellem Diazepam og Alprazolam.

Først nu kommer Alprazolambrugeren op på niveau med Diazepambrugeren. Nu kan man forestille sig, at tolerancetæsklen er er ved 1,0. Begge brugere vil få en koncentration i blodet på mellem 1,0 og 2,0.

Alprazolambrugeren må altså tage en dosis to gange om dagen, mens Diazapambrugeren kan nøjes med en pille hver tredie dag. Endvidere dukker Alprazolambrugernes abstinenser hurtigere op, mens Diazepambrugeren har bedre tid til at tage en dosis inden abstinenserne bliver for stærke.

Diazepam kan man kalde en slags retard- eller depot-benzodiazepin.

Tager Diazepambrugeren en ekstra pille i utide, vil vedkommende ikke nødvendigvis opleve noget virkning deraf, da koncentrationen sandsynligvis allerede befinder sig et stykke over tolerancetærsklen.

Til gengæld vil Alprazolambrugeren nemmere få glæde af en pille "i utide", da vedkommende undgår en af de hyppigt forekommende abstinenser.

Konklusionen er, at Alprazolambrugeren meget lettere vil opleve sig som afhængig, mens Diazepambrugeren slet ikke behøver at have den oplevelse.

Forbruget af Alprazolam var i 2000 på ca. 8.000.000 definerede døgndoser, mens forbruget af Diazepam var mere end det dobbelte nemlig ca. 17.000.000 definerede døgndoser.

Diazepam sælges under følgende navne: Apozepam, Diazepam "Dak", Diazepam Desitin®, Hexalid, Stesolid, Valaxona® og Valium®.
Alprazolam sælges under følgende navne: Alprazolam "Dansk Kenral", Tafil®, Tafil® Retard, og Alprox®.

Diazepams halveringstid er muligvis længere end her vist. C. Heather Ashon opgiver den til at være indtil 200 timer incl. den aktive metabolit.